Om mig

Hvem er jeg?

  • Jeg hedder Xenia Svensson, men er født Jensen og er født i 1992.
  • Jeg er gift med min ungdomskæreste, Mark, og sammen har vi 2 børn, Tristan og Ellie.
  • Jeg elsker et godt glas vin, en gin Hass eller en iskold Pepsi Max. Min livret er kartoffelpizza.
  • Jeg kan ikke jonglere, men til gengæld kan jeg synge og spille klaver.
  • Jeg har arbejdet som kor- og kirkesanger i 10+ år.
  • Jeg er uddannet socialpædagog/diakon fra Diakonhøjskolen i Aarhus, og jeg nød at tage min uddannelse i højskole-rammer.
  • Jeg er bange for heste, men jeg elsker katte.
  • Min dag er først i gang, når jeg har drukket min iskaffe og hørt dagens afsnit af “Genstart”
  • Min yndlingsbog vil for altid være “Vinterpiger”, der var en af de første bøger, der lærte mig, at ungdomslitteratur kan noget helt specielt.
  • Min yndlingsfilm skifter lige så ofte som mit humør, men lige nu er det “Her”.
  • Min yndlingsmusik er nærmest alt, men jeg har en særlig kærlighed til især Taylor Swift, som jeg hører på daglig basis.
  • Hvis du spørger mig, hvor jeg er, om 5 år, vil jeg svare, at jeg arbejder på deltid i den socialpædagogiske verden, og resten af tiden skriver jeg og holder foredrag om det, jeg brænder allermest for; litteratur.

Om mit forfatterskab

Min kærlighed til litteratur er en essentiel del af mit liv, og jeg husker altid min mor med en bog på de lange køreturer til Sindal i sommerferien. Jeg synes, det var sejt, når hun bare sad dér, men samtidig var et helt andet sted inde i sit hoved. Jeg kunne læse, inden jeg startede i skole, og jeg er aldrig stoppet igen. Bøger har været min faste følgesvend altid, både når livet gav mening, men især når det ikke gjorde.

Jeg har altid skrevet; først i form af ubehjælpelige tegneserier og siden rigtige ord. Min første roman hed “SKRID” og handlede om 11 årige Anna, der var populær, men hadede det. I virkeligheden ville hun gerne være radiovært og fortælle om emo-musik, som hun ellers kun hørte i smug. Historien om Anna ligger på loftet, og der forbliver den nok. Det tror jeg er meget godt.

I mit arbejde som socialpædagog har mit faglige fokus været på de mennesker, der har ondt i livet på den ene eller anden måde. Jeg har med min faglighed en unik forståelse for særligt udsatte målgrupper, og jeg finder inspiration i både medier men også i den konkrete hverdag, mange unge kæmper med at finde en plads i.

Med min litteratur, ønsker jeg at skabe et sprog for de ting, vi ikke endnu ikke har ord til at tale om. Jeg skriver om tabuer og de ting, der gør allermest ondt i livet og forsøger at give en stemme til dem, der ikke kan tale selv.

Det er et kæmpe ansvar at påtage sig som forfatter, men jeg føler det som en ære og pligt at gøre netop dét.

For mig er teksten et sted, der skal skabe grobund for samtale og forståelse; for uden forståelse, kan vi ikke hjælpe dem, der har allermest brug for det.