Sig jeg er din
Katinka kan godt lide den, hun er. Hun hænger ud med sine venner, er engageret i den lokale kunstscene, og så er hun vild med fester, fyre og flirteri. Hun ved præcis, hvordan hun skal bære sig ad, når hun skal score i byen – og hun går altid hjem, inden de vågner. Men så møder Katinka Christopher på appen RanVid. Han er charmerende, mystisk og noget helt andet, end hvad Katinka plejer at gå efter. Deres forhold bliver hurtigt intenst og en hemmelighed for alle andre end dem. Christopher læser hende som en åben bog, men hvad ved hun egentlig om ham?
SIG JEG ER DIN er en rå og utilsløret ungdomsroman om grooming blandt jævnaldrende.
Det en historie om, hvordan skam og manipulation kan forvride ens selvbillede og få en til at overskride egne grænser, når man trænges op i et digitalt hjørne.
Hvorfor skrev jeg bogen?
Hvorfor er bogen så vigtig netop nu?
“Sig jeg er din” behandler tematikker, vi ikke kender til, både som unge men også fagpersoner, der skal rådgive unge i krise efter et digitalt overgreb. Tallet for unge, der udsættes for digitale krænkelser er stigende, og eftersom overgrebene sker i det skjulte på nettet, er der endnu større risiko for, at overgrebene går usete hen. I medierne diskuterer vi løbende unge og seksualitet, især hvordan de unge udforsker netop denne. De digitale platforme er et vilkår i de unges liv, og derfor er der brug for en bog, der behandler en alvorlig og stor faldgrube i det online liv.
Samtidig dukker der kontinuerligt sager op med hævnporno, sextortion seksuel afpresning eller grooming. Vi taler om det samme, det får bare hele tiden nye ord eller nye måder at vise sig på. Her er altså et tema, der er allestedsnærværende og evigt relevant. Netop derfor er det essentielt at vi får litteratur, som de unge kan se sig selv i og på den måde kan fralægge sig ansvaret for det, de er blevet udsat for.
Bogen er ikke kun til de unge mennesker, men også til de fagprofessionelle, der arbejder med og omkring de unge, og som har brug for et sprog og et redskab til den svære samtale, de skal tage med de unge. Bogen giver et indblik og en personlig beretning omkring de nuancer og den kompleksitet, der følger med, når der er tale om et overgreb på baggrund af grooming.
“Sig jeg er din” er skrevet for at sætte fokus på et emne, vi ikke taler om i dag. Den er skrevet for at belyse et mørketal af unge, der lige nu ikke har ord for det, de er blevet udsat for online. Samtidig er det en nuanceret og kompleks roman om at være ung og blive manipuleret af et menneske, man tror, man kender og har en tryg relation til, men når det så går galt, har man ingen steder at fortælle om det, der er sket.
Menneskerne omkring de unge får et unikt indblik ved at læse bogen, og de unge får et sprog og en fortælling at spejle sig i, så vi sammen kan have en konstruktiv og ordentlig dialog, når det går galt for de unge online.
Sig jeg er din
Anmeldelser af SIG JEG ER DIN
Jeg dør på fredag
“Cecilie gør alt for at være som de andre. Hun passer sin skole, er en dygtig målvogter i håndboldhallen, og så er hun hemmeligt forelsket i Mikkel fra psykologi.
Men når de andre ikke kigger, vælger hun ikke at spise og at få smerten ud med barberblade. Cecilie er en del af et hemmeligt netværk på Instagram, hvor unge deler deres sværeste tanker.
I Netværket har man hinandens ryg. I Netværket er der ingen, der sladrer. En dag uploader Rikke et billede i Netværket.
Jeg dør på fredag, skriver hun.
Det er ikke første gang, at Rikke truer med selvmord, men Cecilie kan ikke slippe tanken om, at noget er anderledes den her gang.”
JEG DØR PÅ FREDAG er en barsk og realistisk fortælling om at kæmpe alene mod verden. Det er en roman om ikke at turde se de mennesker, der vil hjælpe, og kampen mod et socialt netværk, der lover altid at ville beskytte én, men som også truer til tavshed.
Hvorfor skrev jeg bogen?
Jeg dør på fredag opstod en formiddag i vinteren 2020, mens jeg var på barsel med min datter. Jeg så dokumentaren “Døde pigers dagbog”, og jeg blev forbløffet over, at jeg ikke anede, at dette netværk fandtes og havde gjort det i mange år. Hvordan kunne jeg som digitalt interesseret socialpædagog aldrig have hørt om denne gruppe?
Samtidig blev jeg vred. Jeg forstod ikke, at man endelig satte fokus på så vigtigt et emne, men man valgte at gøre det uden forståelsen for de mennesker, det handlede om.
Ingen stillede det relevante spørgsmål: Hvorfor vælger unge mennesker at blive en del af noget så potentielt farligt? Og hvorfor bliver de der, selv om de kan se, at deres forløb forværres?
Det blev det spørgsmål, jeg ville give et bud på med JEG DØR PÅ FREDAG. Selvsamme formiddag skrev jeg de første 50 sider (jeg priste mig lykkelig over at have en datter, der sov gode, lange lurer!), og et halvt års tid efter var jeg færdig med første udkast til bogen.
Hvorfor er bogen så vigtig netop nu?
JEG DØR PÅ FREDAG handler om et emne, der endnu ikke er behandlet i dansk ungdomslitteratur. Den italesætter et mørkt og dystert aspekt af ungdommen i dag, og den viser, at man kan finde fællesskaber alle steder; også dem, der ikke er gode for os.
Ydermere har jeg villet skrive en fortælling til de pårørende, de professionelle og dem, der ser det ske, men ikke har ordene eller sproget til at tale om det.
Bogen er ikke kun til de unge mennesker, der kæmper, men den er en guideline og en stemme til dem, der kæmper med og kæmper for de unge. Bogen har ikke kun fokus på Cecilie og Netværket, men også de professionelle, hun møder, og en familie, der kæmper for at få meningsløsheden til at give mening.
Bogen bliver derfor også et vigtigt indspark ind i den samfundsdebat om unges mistrivsel, der kører på højtryk nu og har gjort det de sidste år. Unge mistrives i større og større grad, og flere søger fællesskaber med andre, der kæmper.
Samtidig er det en bog, der giver læseren et indblik i en ellers lukket verden, og hvorfor den kan være svær at forlade igen. Pigernes kamp i Netværket er hård og barsk, og de har brug for hinanden. Samtidig kan det være svært at se et liv uden Netværket, fordi alt andet socialt er forsvundet. Der er kun sygdommen og de tanker, der deles med andre som en selv. Ens normalitetsbillede udviskes, og hvor andre måske ville stoppe op og chokeres over de ting, der deles i gruppen, er det for dem som at scrolle forbi feriebilleder eller opskrifter. Det er blevet den nye normal. Og derfor tager graden af selvskaden eller spiseforstyrrelsen også til, hvis man vil stå ud i mængden.
Bogen kan og bør læses af alle, både dem, der kender Netværkets virkelighed, de nysgerrige og dem, der har brug for at vide, hvad der er på spil i de unge mennesker eller de dynamikker, de befinder sig i hver eneste dag.
Med JEG DØR PÅ FREDAG får vi et fælles sprog og udgangspunkt for den svære samtale, vi ellers forsøger at undgå. Faktum er dog, at de sidste år er voldsomheden eskaleret i virkelighedens online fællesskaber, og vi har brug for både som samfund, pårørende og fagpersoner at tage dette meget alvorligt. Vi SKAL tale om det, også selvom det føles ubehageligt.
JEG DØR PÅ FREDAG giver de unge mulighed for at identificere sig med karaktererne i fortællingen og tale ud fra deres virkelighed, hvis deres egen er for kaotisk at sætte ord på. Menneskerne omkring de unge får mulighed for at stille spørgsmål gennem bogen, så det ikke behøver at handle om den unge. Men vi kan tale om emnet – sammen.
JEG DØR PÅ FREDAG
Anmeldelser af JEG DØR PÅ FREDAG
Hvor kan du købe bøgerne?
Bøgerne kan købes i samtlige boghandlere i landet. Skulle du opleve, at bogen ikke står på reolen, kan de bestille den hjem til dig. Ydermere kan bogen købes hos Byens Forlags hjemmeside, på Saxo eller igennem mig selv, hvis du ønsker et signeret eksemplar. Send mig blot en mail på xeniasvensson@gmail.com eller kontakt mig på instagram @Xenia_Skriver.